onsdag den 31. oktober 2012

REPORTAGE FRA GRUNDLOVSDEBAT

Valgkampens sidste debat i studie 8 er nu ovre, og det var noget af en magtdemonstration. Justitsordførerene bestod udelukkende af gamle travere, 9. klasser, som hver især fik fremført deres markante holdninger. Grundet misforståelser i Venstres ledelse mødte der ingen Venstrerepræsentant op. Det var svært at finde en vinder blandt de dygtige ordfører, men vores valg faldt på Morten Heide (Ø). Anna Knudsen (B) udgjorde også en ganske fin figur, men grundet brud på kommunikationsreglerne kan vi ikke udnævne hende som vinder. Vi har fanget alle justitsordførerene til en lille snak om deres præsentationer.
Morten Heide (SF) - vi har givet Morten lidt ekstra taletid som præmie for hans sejr
HVORDAN SYNES DU DET GIK?: Jeg synes det gik rigtig godt, da jeg fik forsvaret alle de anklager der kom. Jeg synes at det var et tæt løb mellem mig og Anna Knudsen, Radikale Venstres justitsordfører.
HVAD MENER DU OM BOMBEN?:  Jeg synes at det er rigtig godt, at der bliver skåret ned for militæret, da det ikke er nødvendigt at sende soldater i krig i Afghanistan lige nu. Derimod synes jeg ikke at det er så godt at der bliver skåret ned for politiet, da jeg mener der er meget kriminalitet i Danmark lige nu, især i de socialbelastede områder. For at få råd til at bevare væsentlige dele af politiet vil jeg skære ned på fængselspladserne og rehabilitere flere indsatte hurtigere, da det koster regeringen 1 mio. om året for bare at have én fange indsat.Hvis der er færre indsatte i fængsel og vi sparer penge på det, kan vi i stedet bruge penge og ressourcer på socialbelastede områder og hjælpe dem der bor der. På den måde kan vi skære ned på kriminalitet og fængsling.

Frederikke Bisholm (S)
HVORDAN SYNES DU DET GIK?: Jeg syntes det var en god debat, og vi fik vendt rigtig meget. Jeg var afløser for vores justitsordfører som pt er sygemeldt. Jeg havde ikke nået at sætte mig ordenligt ind i emnet, da jeg lige havde været til miljødebat. Derfor kom der ikke så meget indput fra vores parti, men jeg syntes at der var en god debat fra alles side.
HVAD MENER DU OM BOMBEN?: Jeg synes at vi skal finde andre måder at spare på. Jeg havde ikke så meget at sige, og taklede den ikke særlig godt.
Simone Læssøe Christiansen (C):
HVORDAN SYNES DU DET GIK?: Jeg synes debatten var meget nødvendig og det var  godt vi fik snakket om tingende. Jeg synes også det var et godt resultat vi kom frem til. Jeg fik gjort opmærksom på de ting, som vi i Konservative står for, og jeg synes, jeg kom godt ud med mit partis holdninger.
HVAD MENER DU OM BOMBEN: Jeg mener ikke man skal spare på militæret, og det synes jeg også at de andre partier var enige i det. Jeg synes at bomben blev taklet godt. Vi var alle enige og den førte ikke til nogen diskussion.
Jeppe Honoré (Ø)
HVORDAN SYNES DU DET GIK?: Det gik fint, jeg kunne godt have gjort det bedre, men jeg fik sagt det meste af det jeg ville. Jeg synes ikke jeg fik tildelt nok taletid.
HVAD MENER  DU OM BOMBEN?: Det var chokerende og ret forfærdeligt. Det er selvfølgelige noget vi skal tale om.
Charlotte Mogensen (DF): 
HVORDAN SYNES DU DET GIK?: Jeg syntes at debatten gik godt, men det var hårdt, fordi at der kun var 9. klasser, så det var en lidt strengere debat end for en time siden.
HVAD MENER DU OM BOMBEN?: Vi ønsker under ingen omstændigheder at spare på politiet, så vil vi hellere skære ned på militæret.
Anna Knudsen (B):
HVORDAN SYNES DU DET GIK?: Jeg synes det gik godt, nu var vores justitsminister ikke selv i stand til at tage debatten, men målet var at få vores politik ud, og det tror jeg, at jeg gjorde. Jeg synes jeg gjorde mit bedste, og så kan det kan vel ikke blive bedre fra min side.
HVAD MENER DU OM BOMBEN?: Det var en overraskende, lidt usandsynlig bombe. Men jeg synes vi var ret enige i alle partierne, og det var noget alle rimelig hurtigt fik taget stilling til. I Radikale Venstre mener vi at det er forkert at spare.

REDAKTIONEN PÅ TRONBLADET

Ingen kommentarer:

Send en kommentar